Tag/væg-profil Sinus 35/143
Sinus 35 er en stærk tagprofil der fremstilles i fixmål, hvilket især gør den velegnet til større lager- og industribygninger o.l.
Designet er harmonisk og giver et roligt udseende til store tagflader.
Sinus 35 er også velegnet som vægbeklædning med mulighed for både lodret, vandret og diagonal montering hvilket er med til at give nybygningen et spændende og utraditionelt udseende. Normalt tilbehør for vandretliggende profiler vil typisk være et hatteprofil som bryder længere gavle/sider og lign. forhør os om forslag til et design.
Skrueforbrug til Sinus 35
Til tag beregnes 7 stk./m² 35 mm skruer/25 mm stålskruer, for hver lægte/ ås monteres 1 skrue i hver bølgebund. 2 stk./m² 23 mm overlapskruer monteres i samlingerne på langs, 1 overlapskrue for hver 500 mm. Vi har køre med 2 typer skruer, 6 kant og torx modellen. Begge har indlagt en bits indlagt i hver kasse (100 stk.)
Til væg beregnes 7 stk./m² 35 mm skruer/25 mm stålskruer, for hver lægte/ ås monteres 1 skrue i hver bølgebund.
Lysplader er lavet i slagfast PVC og har et glasklart udseende med stor lys gennemtrængning. De har ingen isolerende virkning. Lyspladerne er kolapsbare og kan leveres i længden 2,5 og 3,0 meter.

